Trend: jungle møder bungalow
Udtryksfulde farver, rolige mønstre og masser af planter. Trenden kombinerer jungle- og bungalowstemning i en afslappet bohemeæstetik og sætter en tone, der kan forvandle enhver indretning til et farverigt udtryk af din personlighed.
Nedenfor har vi samlet nogle tips til, hvordan du kan arbejde med den bohemeagtige junglestil i dit hjem.
En bohemeagtig jungle
Den bohemeagtige jungletrend handler mere om en kreativ tilgang end bestemte mønstre og stilarter. Det handler om at have det sjovt og skabe et personligt rum, der indbyder til velvære. Lad det være kaotisk, miks de elementer, du elsker, og nyd den afslappede følelse af personlig uperfekthed.
Farver og materialer
Trenden er en bohemeinspireret blanding af gammelt og nyt. Af trends og personlighed. Det handler om at blande farver, mønstre og materialer, der udtrykker din personlighed. Trenden giver dig mulighed for at gå efter klare farver og mønstre i din indretning. Pynt dine møbler med stærke detaljer i form af farverige puder og plaider, miks vintagemønstre og dekorative elementer – og så er det nu, du skal vælge en ny sofa eller lænestol med et farvestrålende velourbetræk.
Junglen
Et centralt element i trenden er junglestemningen, der skabes med et væld af indendørs træer, planter og blomster. Inviter naturen indenfor, og fyld dit hjem med grønne planter og andre naturmaterialer.
Bungalowen
Kombiner dine planter med karismaen fra bungalow-inspireret vintage som et persisk tæppe, en marokkansk puf eller møbler i rattan og flet. Tilfør lidt retrostemning i form af personlige farver og mønstre i et look, der måske ser uorganiseret ud, men som er omhyggeligt udvalgt for at skabe en afslappet atmosfære.
Skab dit eget udtryk
Indretning af et rum i bohemeinspireret jungalow-stil handler om at tilføre elementer, der er noget særligt. Elementer, der skiller sig ud på grund af deres unikke egenskaber og fortæller historien om din personlige stil. Trenden er det perfekte baggrundstæppe for dit statementmøbel.