Årets største udsalg er i gang, se her
Historien

Dansk design siden 1952

I en provindsby i 1950'ernes Danmark står et par unge møbelsnedkere ved indgangen til deres nye fabrik. De er stolte. Rummet kan være beskedent i størrelse, men det er perfekt formet – Alt sammen møjsommeligt opbygget af dem selv.

Bare to år tidligere startede Jens Ærthøj og Tage Mølholm deres møbelvirksomhed midt i den varme sommer i 1952. Det eneste, de havde at gøre godt med, var deres dygtighed og ungdommelige beslutsomhed. Nu træder de ind med fire medarbejdere, en voksende ordrebog og tilfredsstillelsen ved at have forfulgt deres ambition: at introducere danske kvalitetsmøbler til et bredere publikum.

Det krævede ægte pionerånd at efterkomme denne efterspørgsel, mens man samtidig skulle leve op til så høje kvalitetsstandarder. De måtte kombinere deres traditionelle håndværkskunst med Danmarks nye bølge af senindustrialisering. Maskiner var nu mere overkommelige i pris, effektive og præcise. Klog investering ville fremskynde produktionen og holde omkostningerne nede uden at gå på kompromis med den kvalitet, kunderne elskede.

Jens og Tage stod fast på de principper, der har gjort dansk design beundret overalt i verden. Enkelhed, håndværk, elegant funktionalitet og kvalitetsmaterialer. Det år afspejledes disse værdier i det stigende salg af virksomhedens populære teaktræsspisebord med tillægsplade. Alt imens deres tro på, at den danske funktionalismes nedtonede æstetik skulle blive vækket til live i den tilhørende spisebordsstol, designet af arkitekten Arne Wahl.

Kombinationen af disse principper og Jens og Tages medfødte forretningssans var opskriften på veludformet succes. Blot otte år senere flyttede de ind i nye lokaler på 1.300 kvadratmeter. Her voksede virksomheden og udviklede sig fra producent til detailkæde. Fra en lille virksomhed til Danmarks største og mest globaliserede møbelbrand med næsten 300 butikker i over 60 lande – tal, der fortsat kun går opad.

Vores hovedkvarter ligger samme sted, som det gjorde i 1962 – hvilket må siges at være en god analogi for brandet: Smukt dansk design, der både er forankret i vores arv og har et skarpt blik for fremtiden. Sådan arbejdede Jens og Tage dengang. Det er sådan, vi altid vil arbejde.